Der er kun få måneder til midtvejsvalget i USA. Men kampen om Kongressen, og om retningen for amerikansk politik er allerede i fuld gang med primærvalg for kandidaterne henover alle 50 delstater.
Donald Trump ligger i øjeblikket mellem ca. 38 og 40 procent i approval i flere nationale målingsgennemsnit, et usædvanligt lavt niveau for en siddende præsident på dette tidspunkt i en valgcyklus. Vi skal faktisk helt tilbage til Harry S. Truman, USA’s præsident nr. 33 fra 1945 til 1953, for at finde tilsvarende elendige målinger for en siddende præsident. Trump har slået sin egen bundrekord fra første periode og 38-40 procent er et historisk svagt udgangspunkt
frem mod et midtvejsvalg. Også selvom historien viser at de fleste siddende præsidenter får en på lampen af vælgerne.
Men den lave opbakning er mere end bare endnu en meningsmåling. Den peger på et mere grundlæggende problem: at Trumps anden præsidentperiode har skuffet vælgerne og ikke leveret de resultater han havde lovet, hverken økonomisk eller politisk.
Samtidig fortsætter administrationen med en politisk stil, hvor beslutninger og udmeldinger ofte bliver lanceret hurtigt
og konfrontatorisk – både i indenrigspolitikken og i relationen til USA’s allierede og handelspartnere. Man kan næsten
få det indtryk, at regeringen bevæger sig gennem den politiske glasbutik med store elefantfødder: der sker meget,
men ikke nødvendigvis på en måde, der skaber stabilitet eller forudsigelighed.
Og netop det er i virkeligheden kernen i problemet – ikke bare for Washington, men for virksomheder i USA og resten
af verden.
Usikkerhed kan virksomheder leve med. Ustabilitet er langt vanskeligere.
Usikkerhed er i virkeligheden en fast følgesvend i erhvervslivet. Når virksomheder investerer i nye markeder,
lancerer produkter eller bygger en strategi for vækst, gør de det altid med en vis tvivl: Vil kunderne købe det?
Udvikler markedet sig som forventet? Er timingen rigtig? Den slags usikkerhed er en del af spillet – og noget
virksomheder normalt kan kalkulere med.
Ustabilitet er noget andet. Her handler det ikke om markedets reaktion, men om spillereglerne selv. Når politiske
signaler, handelspolitiske beslutninger eller internationale konflikter ændrer retningen fra uge til uge, bliver det
sværere at planlægge investeringer, leverandørkæder og langsigtede markedsstrategier. Det er forskellen på at
navigere i ukendt farvand – og på at sejle i vand, hvor strømmen pludselig skifter retning.
Et midtvejsvalg der kan ændre balancen i Washington
Historisk set går midtvejsvalg ofte ud over præsidentens parti. Vælgerne bruger dem som en slags politisk
temperaturmåling – og som en mulighed for at korrigere kursen i Washington.
Samtidig ser vi allerede nu et usædvanligt højt antal medlemmer af Kongressen – især republikanere i
Repræsentanternes Hus – der har meddelt, at de ikke genopstiller i 2026.
Det lyder måske teknisk, men i amerikansk politik er det ret vigtigt. Når et sæde bliver åbent, skal nye kandidater
ikke udfordre en incumbent, altså et siddende medlem af Kongressen. Og incumbents er normalt svære at slå.
Flere åbne sæder gør derfor valget mere uforudsigeligt – og øger sandsynligheden for, at magtbalancen i
Kongressen kan flytte sig.
I USA vælges hele Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatet ved midtvejsvalget. Det betyder i praksis,
at valget afgør, hvor meget en præsident kan gennemføre i de sidste to år af sin periode.
Hvis præsidentens parti mister flertallet i én af kamrene, bliver Washington hurtigt et sted, hvor lovgivning går
i stå, kompromiser bliver sværere, og politiske konflikter fylder mere.
Hvorfor virksomheder bør følge det
For europæiske virksomheder kan amerikanske midtvejsvalg virke langt væk. De fleste virksomheder opererer
trods alt gennem delstaterne – i Texas, North Carolina, Minnesota eller Californien – hvor skatteregler,
arbejdsmarked og en stor del af reguleringen bliver fastlagt.
Men det betyder ikke, at Washington er irrelevant.
Det politiske klima for at drive forretning i USA bliver i høj grad formet i den føderale hovedstad. Det gælder
især handelspolitik, eksportrestriktioner, sanktioner, industripolitik og relationen til Kina.
Og netop her er amerikansk politik blevet mere uforudsigelig.
I de senere år er handelspolitik i stigende grad blevet et indenrigspolitisk redskab. Udenrigspolitik spiller
direkte ind i energipriser og markeder. Og teknologipolitik er blevet et spørgsmål om national sikkerhed.
Resultatet er et politisk landskab, hvor økonomi, geopolitik og indenrigspolitik i stigende grad flyder sammen.
Når politik bliver en del af forretningsrisikoen
Det er her midtvejsvalget får betydning.
Hvis Republikanerne mister flertallet i Repræsentanternes Hus, kan store dele af Trumps politiske dagsorden
blive bremset. Det kan føre til politisk stilstand, men også til nye konflikter mellem Det Hvide Hus og Kongressen.
For virksomheder betyder det ikke nødvendigvis nye regler fra den ene dag til den anden.
Men det betyder, at det politiske klima kan ændre sig hurtigt.
Når politiske konflikter intensiveres i Washington, kan handelspolitik, regulering eller internationale relationer
hurtigt blive en del af den politiske kamp. Og i en global økonomi rammer den slags sjældent kun USA.
Det er derfor, midtvejsvalget i 2026 allerede er begyndt.
Ikke fordi amerikanerne går til stemmeurnerne i morgen. Men fordi de politiske kampe, der former rammerne
for økonomien, allerede er i gang.
For virksomheder – også danske – er spørgsmålet derfor ikke kun, hvem der vinder valget.
Det er, hvilket politisk klima de kommer til at drive forretning i bagefter.